Jupiter-synkronisering af data fra GeoGIS2020

Indholdsfortegnelse

Forudsætninger

Følgende betingelser skal være opfyldt for at det er muligt at overføre data til Jupiter:

  1. Seneste version af GeoGIS2020 skal være installeret. 
  2. Der skal være oprettet forbindelse til Jupiter produktionen i database i link editoren. Forbindelsen skal benyttes af en DMP (Danmarks Miljø Portal) bruger med skriverettigheder til Jupiter (DMP rollerne miljø_grundvand_b-bor_reg samt miljø_grundvand_pejler_reg). Der er den enkelte regions DMP administrator som opretter den enkelte bruger (rådgiver) med ovennævnte roller. Kontakt regionens GeoGIS ansvarlige for yderligere oplysninger, Kontaktpersoner ved regionerne
  3. Data på lokalitet skal være kvalitetssikret og returnere en fejlfri kontrolrapport.
  4. Det må kun overføres data der findes i regionens produktion. 

Version GeoGIS2020

Vær opmærksom på hvilken GeoGIS version der anvendes. Der er løbende rettet store og små fejl i jupitersynkroniseringen. Undgå at anvende ældre version.

Generelt om data

Overførslen til Jupiter er generelt sårbar overfor små fejl i koder og manglende udfyldelse af felter som kræves af GEUS. Dette vil medføre, at der i forbindelse med synkroniseringen kommer fejlmeddelelser, som brugeren skal "klikke væk". Typisk vil det medføre, at dele af overførslen ikke bliver gennemført. Der kan ses en liste med kendte problemstillinger her. Listen er dynamisk, idet vi i forbindelse med, at rådgiver og region begynder at overføre data får nogle erfaringer med synkroniseringen. Der kan også tages punkter af listen, hvis problemstillingen håndteres i en ny version af GeoGIS2020 eller ved ændringer hos GEUS.

Fremgangsmåde

Forbindelse til Jupiter

Inden data kan overføres til Jupiter skal en forbindelse til Jupiter produktionen sættes op. Se nærmere på Opsætning af forbindelser til regionens GeoGIS, JAR samt GEUS Jupiter

Kontroller datakvalitet

Datakvalitet

Det er en forudsætning for en gnidningsfri synkronisering til Jupiter at data er kvalitetssikrede!! 

Ved synkronisering til Jupiter er det afgørende, at data overholder de standarder der er definerede i Jupiter. Dette sikres ved at sørge for, at data har en kvalitet der resulterer i en fejlfri kontrolrapport. Der er dog ingen garanti for, at en fejlfri rapport ikke kan resultere i problemer med synkroniseringen. I det tilfælde skal regionens GeoGIS ansvarlige kontaktes. 

Synkroniser med Jupiter

Anbefaling

Ved synkronisering med Jupiter anbefales det at dette gøres i 2 tempi.

  1. Først lave en begrænset overførsel. Dvs. hvor lokaliteten samt punkterne uden underliggende data overføres til Jupiter og der kommer et DGU nr. retur til GeoGIS2020.
  2. Derefter lave den fulde overførsel inkl. de underliggende data.

Denne fremgangsmåde har vist sig hurtigere og mindre sårbar overfor fejl end at lave den fulde synkronisering med det samme.

jupitersynkronisering skal altid ske FRA regionens geogis-database. Der må ALDRIG synkroniseres fra en lokal geogis-database til Jupiter.

Synkronisering med Jupiter håndteres lidt forskelligt afhængig af, om alle data på et projekt skal overføres, kun en del af punkterne, eller der kun skal hentes DGU nr.

Begrænset overførsel

Det kan i nogle sammenhænge være en fordel ikke at indberette data til Jupiter, men blot hente DGU nr. til boringer indtastet i regionens produktion. Jupiter synkroniseringsdialogen er default sat op til kun at oprette lokalitet og boring i jupiter og sende lokalitetsnøgle og DGU nr. (=boringsnøgle) retur til GeoGIS2020.

Dvs. hvis man kører ovennævnte synkronisering oprettes boringen i Jupiter med et DGU nr., og dette DGU nr. sendes i samme moment tilbage til GeoGIS2020 og sættes ind i feltet DGU nr. (PublicNr) på boringen. Dette foregår automatisk i forbindelse med synkroniseringen og er altså ikke en ekstra proces som brugeren skal udføre.

Alle punkter på projekt

  1. Åben projektoversigten for produktionen i GeoGIS2020.
  2. Marker det projekt som der skal overføres til Jupiter.
  3. Tryk på "Synkroniser Projekter - Jupiter" (1).
  4. Vælg i listevinduet den GeoGIS2020 database der skal synkroniseres data fra (2). Det skal være en regional geogis-driftdatabase. Der må ikke synkroniseres fra en lokal-geogis-database.
  5. Vælg Jupiter produktionen (dk.geus.jupiterV12) som Til database, (3). I skærmdump er vist Jupiter test databasen. Man kan foretage en synkronisering til Jupiter test databasen (dk.geus.jupiterV12.Test) inden overførsel til Jupiter produktionen. Herved kan man checke hvilke typer fejl man kan forvente og rette op på disse inden den "rigtige" overførsel. Dette kræver en bruger i test miljøet. Denne kan fås ved kontakt til regionens DMP administratorer.
  6. Vælg det projekt som skal overføres, (4). De(n) lokalitet(er) som er valgt i projektoversigten bliver automatisk sat ind som søgestreng.
  7. Hvis alle data skal overføres sættes flueben som vist i (5).
  8. Såfremt det ønskes at overføre f.eks. pdf med boreprofil som er genereret i GeoGIS2020 sættes flueben ved (6). Boreprofilet skal placeres i ..\Work området og have det default navn som GeoGIS2020 opretter filen med. Det skyldes at projektnummeret indgår i fil navnet og der derfor laves en kobling mellem den konkrete synkronisering og filerne via projektnummeret.
  9. Vælg Region som dataejer (7).
  10. Tryk på "Søg" for at finde data frem på projektet samt for at sammenligne med hvad der ligger i Jupiter i forvejen på projektet, (8)
  11. Check at det er de rigtige data der er søgt frem, (9). Hvis der f.eks. ved en fejl er valgt "Medtag kun aktive punkter" kan det være at ikke alle punkter er med i listen. På samme måde med analyseprøver.
  12. Check hvilke data (om nogen) der findes på projektet i Jupiter i forvejen (10).
  13. Hvis data i Fra og Til database er som forventet trykkes på "Synkroniser" knappen, (11).
  14. Når overførsel er kørt til ende checkes log fil på Log fanebladet, (12). Såfremt der har været problemer med overførslen kan log filen med fordel sendes til Brian Sørensen fra Rambøll. Log filen findes i ..\Work området.

    Vigtigt

    Det er vigtigt altid at checke log, ellers vil man nemt kunne overse fejl i overførslen.

Ved DGU nr. i GeoGIS2020

Hvis en boring tidligere har fået et DGU nr. ved, at rådgiver har indsendt regneark til GEUS borearkiv med anmodning om DGU nr., vil disse boringer typisk have GEUS som dataejer. Dette vil betyde at data helt eller delvist ikke kan overføres til Jupiter.

Ifølge GEUS gælder følgende for boringer GEUS ejer:

DatatypeIndsætteEditereSlette
Boring - stamoplysninger (f.eks. koordinater)---
Indtag / filter---
Jordprøver---
Analyseprøver+--
Pejlinger (kræver pejle rolle)+--

Data som regionen selv har indlæst og dermed er ejer af, er der fuld råderet over.

Boringer som ikke er ejet af GEUS eller den pågældende region, kan en regions bruger IKKE indlæse data på.

Løsning: Anmod GEUS om at få flyttet ejerskab på de pågældende boringer til regionen. Vær opmærksom på om boringen reelt er ejet af regionen. Hvis der f.eks. er tale om en vandværksboring, som regionen har prøvetaget i, er det ikke hensigtsmæssigt at overføre ejerskab. NB, henvendelser til GEUS skal ske via danmarks miljøportal's supportside https://support.miljoeportal.dk/ )

Delmængde af punkter på projekt

I forbindelse med videregående undersøgelser, afværge etc. kan der ligge data på et projekt i forvejen. Disse data af ældre dato vil ofte ikke have en kvalitet, der muliggør en overførsel til Jupiter uden en indledende datavask. Vurderer regionen det unødvendigt at datavaske, kan det være nødvendigt at udelade en del af dataoverførslen til Jupiter. I GeoGIS2020 version 2.02.32B er der indført mulighed for at synkronisere data på fase niveau. Dvs. hvis data ligger på forskellige faser på projektet, kan du fravælge overførsel af data ved fravælge faserne i synkroniserings dialogen.

I nedenstående figur ses hvordan 2 faser er udvalgt og hvordan dette medfører at alle punkter dermed også er udvalgt til synkronisering.

I næste screen dump ses hvordan kun den ene fase er udvalgt, og hvordan dette medfører, at alle punkter på den fravalgte fase, nu ikke længere er valgt til synkronisering.

Liste med kendte problemstillinger

IdProblemstillingKonsekvensLøsningDatoGG20 versionLøst i version
1Analyse mangler en laboratorie id. Rådgivers egen indtastede feltmålinger (PID, lugt, farve mv.) vil typisk ikke have en laboratorie id på hverken analyseprøven eller selve analyserne.Overførsel til Jupiter af feltmålingerne fejler.Tildel laboratorie id til både prøve og analyse niveauet. Der pågår i DMP regi et arbejde med at oprette alle rådgivere i Stancode liste 1025 (Institutioner), så det bliver muligt at stemple disse feltmålinger med en rådgiver id.3/10-20162.02.122.02.32B
2AnalysebemærkningerOverførsel af analysebemærkninger fejler og overføres ikke til Jupiter.Der foregår i DMP regi et arbejde med at få GEUS til at forlænge feltlængden i Jupiter så de fleste bemærkninger kan overføres.3/10-20162.02.12
3Manglende rolle til at overføre pejlingerPejledata overføres ikke til JupiterKontakt regionens DMP administrator og anmod om at få tildelt rollen "miljø_grundvand_pejler_reg"3/10-2016

4Manglende rettigheder til at editere stamoplysninger på boringer, pejlepunkt og pejlinger. Data kan ikke opdateres i Jupiter vba. synkroniserings dialogen i GeoGIS2020Indberet ændringer i borings stamoplysninger, pejlepunkt og pejling ved at indsende regneark til GEUS borearkivet: http://www.geus.dk/DK/about-geus/departments/geol-data-centre/Documents/update_standard_excel_vers_2-4.xls


Godkend analyseprøver i Jupiter

Fra GeoGIS version 20.03.34 bliver analyseprøver automatisk godkendt (og offentliggjort) ved overførsel til Jupiter, hvis analyseprøverne har koden 'godkendt' i feltet Aktion. Nedenstående er således kun relevant for ældre data som ikke er blevet godkendt endnu.


Fremgangsmåde for godkendelse af analyseprøver i jupiter er som følger:

  1.  Åben forbindelse til Jupiter. I nedenstående screen dump er valgt en forbindelse til Jupiter Test databasen.
  2. Vælg den kommune som der er overført data i (1).
  3. Vælg "Administration af Prøver" (2).
  4. Herved fremkommer en oversigt over antal prøver der skal godkendes fordelt på: 
    1. Anlæg - Vand og Luft.
    2. Boring - Vand, Luft og Jord.
    3. Prøvested - Vand, Jord og Luft.
  5. Fold "Administration af Vandprøver" ud (1)
  6. Vælg den type prøve du skal godkende. I det viste eksempel er der valgt "Boringer - Vandprøve" (2).
  7. Marker de prøver der skal godkendes. Indsætter feltet kan slås til, så det er muligt at se, hvilken bruger der har indsat data, og dermed gør det nemt at se lige netop egne data. (3).
  8. Tryk på "Hjælpeværktøjer" (4).
  9. Tryk på "Godkend Analyseprøver" (5).
  10. Tryk på "Godkend valgte" for at godkende samtlige de prøver der er markeret (6).


  11. Valgte prøver er nu godkendt. HUSK også at godkende de andre prøvetyper, da de ellers ikke vil blive offentliggjorte på GEUS hjemmeside.

Dokumentation af Jupiter overførsel

Efter alle prøvetyper er godkendt genereres en Jupiter data rapport for fasen i GeoGIS2020 brugerfladen tilsvarende kontrolrapporten. Data rapporten viser om punkter, jordprøver, analyseprøver og analyseværdier har en Jupiter nøgle og derved er overført til Jupiter. Kun data der ikke har en Jupiter nøgle kommer med i rapporten, og den burde derfor være tom. Rapporten sendes til regionens sagsbehandler. 
Rapporten genereres ved, at:
  1. Vælg Formular fanebladet, (1).
  2. Vælg Rapport emnet
  3. Vælg "Projektkontrol - Jupiter - GeoGIS2020" rapporten, (2).


'Falske' JupiterID'er

Det er medio 2018 konstateret at det kan forekomme, at data har fået en JupiterId i GeoGIS2020, på trods af at de ikke findes i Jupiter efter synkronisering. Dvs. det ser i Jupiter rapporten ud som om, at data er overført til Jupiter uden, at de reelt er det.

NB, Problemet er ikke relevant i Region Midt, idet der er ryddet op i disse data.

For at forebygge dette SKAL den der foretager synkroniseringen checke synkroniserings-dialogen efter synkroniseringen for, at konstatere at alle data findes i Jupiter. Dvs. der må ikke være flueben i FRA siden, idet det betyder at disse data ikke findes i jupiter, se screen dump. Herudover skal log filen der oprettes i forbindelse med synroniseringen checkes for dermed at undersøge om noget er gået galt i synkroniseringen. Hvis noget er gået galt og der ønskes hjælpe fra Rambøll eller regionerne, skal denne log fil vedlægges henvendelsen. Log filen findes her: C:\Program Files (x86)\GeoGIS2020\Work.


Slette boringer og prøvesteder i Jupiter

Se Slette boringer og prøvepunkter fra jupiter