Slette boringer og prøvepunkter fra jupiter

Der kan være tilfælde hvor man er nødt til at fjerne en boring eller prøvepunktet fra jupiter systemet, f.eks.:

  • en dublet-registrering, dvs samme punkt fremgår flere gange i geogis (og de derfor har fået hvert sit jupiterid/DGU i jupiter)
  • et punkt som skal ændres fra prøvepunkt til boring eller omvendt ( data om boringer og prøvepunkter er registreret på forskellige måder i jupiter, derfor kan man ikke blot ændre punkttypen i geogis)
  • et punkt har haft meget forkerte koordinater ved dgu-fastsættelsen, hvorfor atlas-bladnummeret ikke passer med et korrigeret koordinatsæt. 

Et eksempel hvor sletning kan være nødvendig:

Her er en brønd (BR2) registreret som et vandprøvetagningspunkt, men vi ønsker at det skal fremgå som en boring (med anvendelsen 'brønd')

 

Da punktet har en jupiterID, betyder det at den findes som prøvepunkt i jupiter. vi skal derfor sikre, at dette prøvepunkt fjernes fra jupiter.

 

Forudsætninger for at kunne slette

Hvis et punkt ved en fejl er blevet oprettet i Jupiter er det muligt at slette dette igen. Der er et par forudsætninger for at dette kan lade sig gøre.

  • Du er i logget på jupiter med en dmp-brugerprofil med rettigheder til at slette
  • Regionen ejer punktet
  • Der ikke findes analyseprøver eller pejlinger på punktet. 

Sidstnævnte betyder at analyseprøver og pejlinger skal slettes manuelt inden punktet kan slettes. Idet kommune, stat eller GEUS godt kan eje f.eks. analyseprøver på et regions ejet punkt, er det ikke alle punkter som kan slettes med mindre ejeren af data overtales til at slette data først.

De øvrige datatyper som oprettes ved b-bor webservices såsom Borehole, Casing, Grout, Gravpack, Intake, Screen, Lithsamp etc. slettes automatisk når punktet slettes.

En boring eller prøvested slettes ved at finde det frem i GeoGIS2020 med en Jupiter forbindelse og trykke på "Slet knappen".

Fremgangsmåde

Med udgangspunkt i eksemplet, forklares her hvordan der slettes og ryddet op i geogis bagefter.

Vi starter derfor med at slette dette jupiterID fra Jupiter:

Sletning fra jupiter:

Rettigheder:

Sørg forinden for at du i databaseopsætningen for jupiter, har angivet dine DMP brugeroplysninger og at du har skriverettigheder til data.

Hvis dette er på plads åbnes servicen:

 

Åbn jupiter webservicen i GeoGIS, ved at klikke på dk-geus.jupiterV12 i databasefanen:

 

 

Fremsøg prøvepunktet:

I menuen 'hjælpeværktøjer' (1) klikkes på 'søg Anlæg, boringer' i jupiter funktioner området.(2)

I popupen der fremkommer angives jupiterid i søgetekst-feltet(3) og der sættes flueben i 'søg prøvesteder'(4), og sidst trykkes Søg.(5) :

man kan fremsøge flere prøvepunkter ved at skrive dem på komma separareret streng i søgefeltet.

Nu fremkommer det søgte på en liste.

punktet kan nu slettes, ved at vælge rækken (1) og trykke på knappen Slet Boring / Slet prøvepunkt i fanen værktøjer.

 

Man kan kun slette EEN boring/punkt af gangen.(sad)

Har man valgt flere boringer, er det kun den første som slettes.

Har man en lang liste af boringer/punkter som skal slettes, må man kontakte Geus borearkiv, og bede om deres hjælp.

Brug ikke geogis normale slet knap

Bemærk at punktet/boringen IKKE bliver slettet i jupiter, hvis man trykker på tastaturets delete knap eller bruger 'slet' knappen øverst i geogis brugerfladen.

 

Rettelsen i Geogis

Nu da punktet er blevet fjernet fra jupiter, kan vi opdatere rækken i geogis. ved at fjerne jupiterid værdien samt ændre punkttypen til en boring:

og trykke GEM.

Oprette i jupiter

Sidst skal DGU nummer skaffes via sync-funktionen med jupiter, se Indlæsning af GeoGIS2020 data i Jupiter