Indholdsfortegnelse

Fremgangsmåde

Denne retningslinje beskriver hvilke miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier de målte (og i nogle tilfælde beregnede) stofkoncentrationer i vand- og sediment skal sammenholdes med.
For vandløbene sammenholdes målte koncentrationer i vandfasen direkte med de aktuelle miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier.
For søer og kyster er det som hovedregel den beregnede koncentration i vandfasen efter fortynding, som skal sammenholdes med de aktuelle miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier (jf. regionernes Tekniske Opgavebeskrivelse fra oktober 2020). Når der i det flg. refereres til ”målte koncentrationer i vandfasen” er det for søer og kysters vedkommende underforstået, at der er tale om beregnede koncentrationer (beregnet med udgangspunkt i de målte koncentrationer i boringstransekterne i udstrømningszonen langs søbredden eller kyststrækningen)

Miljøkvalitetskrav fra Bekendtgørelse nr. 1625 af 19/12/2017 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1625):

Det er altid 1. prioritet at bruge miljøkvalitetskravene for vand eller sediment fra Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (Bek. nr. 1625 af 19/12/2017) eller eventuelle opdateringer af denne bekendtgørelse, når de foreligger.
Bekendtgørelsens bilag 2, del B indeholder miljøkvalitetskrav for vand (tabel 3 og tabel 5) og for sediment (tabel 4).

Kvalitetskriterier for stoffer, der ikke er med i bekendtgørelsen:

Det er ikke alle de stoffer, vi analyserer for i undersøgelserne, som har miljøkvalitetskrav i Bek. 1625 af 19/12/2017. For de stoffer, hvor der ikke er miljøkvalitetskrav i bekendtgørelsen, skal der:

a) for vandprøver anvendes kvalitetskriterier fra Miljøstyrelsens screeningsværktøj

b) for sedimentprøver anvendes enten nogle foreløbige kvalitetskriterier fra MST eller jordkvalitetskriterierne.

Ad. a) Vandprøver: For stoffer, hvor der ikke er miljøkvalitetskrav i bekendtgørelsen, skal de målte koncentrationer sammenlignes med de kvalitetskriterier, som anvendes for de pågældende stoffer i Miljøstyrelsens screeningsværktøj for overfladevand. Disse kvalitetskriterier stammer typisk fra andre medier end overfladevand (grundvand, drikkevand eller kriterierne er baseret på skøn). Kriterierne og grundlaget for dem (”GVK” (grundvand), ”DVK” (drikkevand) ”Bud” (skøn) eller andet) findes ved at søge på det pågældende stof i det vedhæftede regneark (Kopi af stofliste 02072013). Det skal understreges, at der kun må anvendes kriterier fra regnearket, hvis de pågældende stoffer ikke kan fremsøges i Bekendtgørelse 1625 (bemærk, at for rigtig mange af stofferne i regnearket er grundlaget for kriteriet ”1022”, hvilket var forgængeren for bekendtgørelse 1625. Disse stoffer burde derfor være med i bekendtgørelse 1625).
PFAS forbindelserne er ikke med i Miljøstyrelsens screeningsværktøj. Bekendtgørelse nr. 1625 indeholder et miljøkvalitetskrav for PFOS i overfladevand, så målinger af dette stof skal altid sammenlignes med dette kvalitetskriterium.

For de øvrige PFAS forbindelser skal de målte koncentrationer sammenlignes med grundvandskvalitetskriterierne for stofgruppen, som findes hér:

https://mst.dk/media/223446/liste-over-jordkvalitetskriterier-juli-2021_final1.pdf

Bemærk at grundvandskvalitetskriteriet for sum af PFAS på 0,1 μg/l omfatter 22 enkeltstoffer. Hvis den udførte analyse omfatter færre enkeltstoffer beregnes en sumkoncentration for disse, som sammenlignes med kvalitetskriteriet på 0,1 μg/l.

Grundvandskvalitetskriteriet for sum af fire PFAS forbindelser (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) på 0,002 μg/l omfatter PFOS, som der jf. ovenfor er et miljøkvalitetskrav for i overfladevand. Alligevel skal den målte PFOS koncentration indgå i den beregnede sumkoncentration og sammenlignes med kvalitetskriteriet på 0,002 μg/l.

Alt i alt skal de målte PFAS koncentrationer således sammenholdes med flg. 3 krav til PFAS-forbindelserne:
1) Miljøkvalitetskrav til PFOS i overfladevand jf. Bekendtgørelse 1625
2) Sumkrav på målte PFAS forbindelser i grundvand (op til 22 enkeltstoffer)
3) Sumkrav på 4 PFAS-forbindelser i grundvand (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS)

Ad. b) Sedimentprøver: For stoffer, hvor der ikke er miljøkvalitetskrav i bekendtgørelsen, skal de målte koncentrationer sammenlignes med foreløbige kvalitetskriterier, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen for udvalgte stoffer – se tabel 1 og 2.

For stoffer, hvor der ikke er miljøkvalitetskrav i bekendtgørelsen eller foreløbige kvalitetskriterier, som angivet i tabel 1 og 2, skal jordkvalitetskriterierne for de pågældende stoffer anvendes. Jordkvalitetskriterierne findes hér:
https://mst.dk/media/223446/liste-over-jordkvalitetskriterier-juli-2021_final1.pdf

Rapportering

I undersøgelsesrapporternes resultattabeller, kort mv., hvor analyseresultaterne sammenlignes med miljøkvalitetskrav eller -kvalitetskriterier, skal grundlaget for krav og kriterier angives. Dette kan f.eks. gøres ved at anføre, at miljøkvalitetskravene stammer fra bekendtgørelse nr. 1625 af 19/12/2017 med mindre andet er angivet. Og så tilføje en fodnote til de kvalitetskriterier, som stammer fra andre kilder (fodnoten skal så forklare f.eks., at kvalitetskriteriet er baseret på et grundvandskvalitetskriterie fra screeningsværktøjet).

Vedhæftede regneark ”Kvalitetskriterier for overfladevand og sediment for enkeltstoffer i analysepakkerne” kan anvendes til at få overblik over, hvilke enkeltstoffer i de hyppigst anvendte analysepakker, der er miljøkvalitetskrav for i bekendtgørelse nr. 1625 af 19/12/2017 (regnearket indeholder et faneblad for hhv. ”overfladevand” og ”sediment”)

Se også