/
Niveauspecifik prøvetagning - KUN Region Hovedstaden

Niveauspecifik prøvetagning - KUN Region Hovedstaden

Indlæg henvender sig til

Rådgivere som laver niveuspecifik prøvetagning i Region Hovedstaden

Konsekvenser

Der skal vinges af i feltet "Niveauspecifik prøvetganing" i analyseprøvetabellen 

Version GeoGIS2020

20.04.18

Feltet er kun synligt i denne version.



Nyhed

Der er blevet oprettet et nyt Boolsk felt i analyseprøvetabellen ved navn "Niveau specifik prøve?" (LevelSpecific). Region Hovedstaden vil gerne bede om at rådgiver udfylder dette felt, når prøvetagningen er niveauspecifik. Dvs. når der prøvetages i flere niveaueuer i samme indtag i samme prøvetagning eksempelvis ved GeoProbe eller separationspumpning / brug af packere ved prøvetagningen. Mange rådgivere skriver allerede dette i nogle af beskrivelsesfelterne i prøvetabellen, så det burde ikke være ekstra arbejde.

Der er kørt et script, der sætte feltet på alle prøver, hvor der i forvejen stod "Niveuspecifik" i et af analyseprøve beskrivelsesfelterne. Jeg har lavet et andet script, der ud fra en række kriterier vurderer om en prøvetagning er niveauspecifik. Men jeg er ikke sikker på jeg "tør" køre det. ;o)

Region Hovedstaden ønsker dette felt udfyldt for, at gøre det nemmere at visualisere data korrekt i profiler i GeoAtlas. Den normale visning af grundvandsdata i GeoAtlas er den seneste analyse i indtaget. Men hvis der findes f.eks. 5 analyser i 5 forskellige dybder i samme indtag, bliver kun den ene (den største) vist i profilet. Dette er ikke den bedste måde at visualisere denne type data. I stedet vil vi vise 5 datapunkter ned gennem indtaget. Da der ved gentagne prøvetagning i et indtag ofte indtastes lidt forskellige dybder, kan det være svært at afgøre om alle analyser skal vises eller kun den seneste. Hvis man vælger at vise alle analyser med individuel dybde i et indtag, risikerer man at visualisere på tværs af et stort tidsrum, og det vurderes ikke som hensigtsmæssigt. Derfor er en mærkning af hvorvidt, der er tale om en niveauspecifik prøvetagning, hensigtsmæssig.

Med venlig hilsen

Region Hovedstaden (v. Joachim Mahrt)