Power BI rapport med rekvisitionsdata (kun Region Hovedstaden)
Kære rådgivere
Der er bygget en Power BI rapport, som måske kan hjælpe jer, som bestiller analysearbejde, med at vurdere, om i har fået de analysedata, som i har bestilt. Ydermere kan i se, hvor lang tid der er gået fra at laboratoriet har registreret (scannet streg/QR-kode) en given prøve og til at lab har sendt koden for "Afleveret" til Stanlab. Dvs. i følge lab har de indlæst alle analysedata i RH GeoGIS2020.
https://flis.regionh.dk/reports/powerbi/Grp_CRU/Rekvisitioner%20-%20Status
Det bagvedliggende udtræk sammenligner analysepakker på en prøve med de analysedata der reelt findes på prøven. Det er muligt, fordi laboratoriets analysepakker findes i GeoGIS2020 i analysegruppe tabellen, og fordi rekvisitioner hentes regelmæssigt ind i GG20 fra Stanlab.
Det var egentlig meningen at lave en bod beregning i rapporten. Men da det er på nuværende tidspunkt lidt uklart, hvordan den beregning skal foregå, må det komme i en senere version. Det er også muligt at det kommer direkte i GG20 på et tidspunkt.
Rapporten
Det er muligt at søge rekvisitioner frem via lokalitet, prøvedato, rekvisitionsperson og fasetype eller en kombination deraf. Husk at trykke "Apply all slicers" når der er ændret søgekriterier.
I figur 1 ses i (1) om der mangler parametre, (2) hvor mange dage det har taget at overføre data. I stavdiagram visningen (3) ses medieinddelt stadie for rekvisitioner og i (4) ses kategorier af stadie en rekvisitionen kan være på og (5) hvor mange analyser der mangler at blive indberettet. Hvis alt er ok burde alle rekvisitioner være på stadie 4 med kun grønne stave i diagrammet.
I figur 2 ses hvordan det ser ud, når man har valgt en enkelt lokalitet og valgt en af fejlkategorierne (grundvand: 1-5 manglende analyser) i stavdiagrammet. Lokaliteten er tilfældig valgt og ikke for at hænge nogen ud.
I figur 3 ses hvordan de gult markerede analysepakker fra figur 2 ser ud i GG20. Det er dem som sammenlignes med hvilke analysedata som findes på prøven.
Rapporten bliver desværre kun opdateret én gang om ugen, om mandagen. Det skyldes, at RH IT afdeling endnu ikke har implementeret automatisk upload af rapporter til DMZ. Men det kommer forhåbentlig snart.
Rapporten har endnu ikke stået sin ilddåb, så i må have mig undskyldt, hvis der er fejl. I givet fald må gerne melde det ind, samt meget gerne komme med ønsker til forbedringer.