Opsamling på rådgiver-møder om ARA

Kære rådgivere

På baggrund af de individuelle møder med rådgiverne om anvendelse af ARA, kommer her en opsamling på møderne:



Formålet med møderne var at få indsigt i rådgivernes erfaringer fra de første måneders anvendelse af ARA og gøre os i den fællesregionale gruppe omkring ARA og GeoGIS klog på hvor vi skal fokusere på at forbedre og udbygge med nye features.

Der har været holdt møder med: WSP, Nordiq, Niras, Rambøll, DMR, Geo, DGE, Norconsult og Sweco

Et par highlights fra dialogmøderne:

  • Der er stor forskel på hvordan ARA / GeoGIS anvendes. Hos nogle er feltmedarbejdere aldrig i kontakt med ARA, hvor rekvisition oprettes efterfølgende fra kontoret af anden medarbejder. Hos andre anvendes ARA i felten fra tablets i forbindelse med selve prøvetagningen, dette gælder især vandprøver, hvor der er bedre tid til at håndtere den digitale registrering.
    Hos flere oprettes prøver på forhånd i GeoGIS eller via ARA. Her er en af udfordringerne at prøvedatoen ikke kan være i fremtiden (når den oprettes i ARA).

  • Flere anvender excel-import til at oprette prøvesteder og prøver.

  • Labels: Her er der også stor forskel i hvordan disse håndteres. Hos nogle printes labels på forhånd og registreres på for-oprettede prøver i GeoGIS. Hos andre, bestilles labels fra laboratorierne.

  • Flere positive tilbagemeldinger om ARA brugerfladen funktionalitet, men også negative ting som f.eks. meldinger om hastighedsproblemer i visse tilfælde især på store sager, eller når der er mange prøver der skal rekvireres på.

  • Laboratorieudfordringer: Mange af udfordringerne omkring ARA, drejer sig reelt om laboratoriernes håndtering af rekvisitioner og analysedata:

    • ALS’s manglende ordrebekræftelser  er en kilde til manglende overblik over hvad som er bestilt (ALS melder at den kommer indenfor 14 dage).

    • PID-resultater der først afrapporteres når alle resultater er klar på sagen (dette skyldes laboratorieaftalen hvor det er specificeret at laboratoriet skal samle alt bestilt på een dag og afrapportere dette samlet)

    • Resultater kommer pr. email/pdf længe før resultaterne er i GeoGIS.

    • Navngivning af emails mangler lokalitetsnr.

    • Rækkefølgen af resultater på excelfilen fra laboratoriet.

    • Uklare analysepakkenavne og manglende leveringstider på pakkerne.

    • Vi har efterfølgende haft møde med ALS omkring problemerne, og arbejder på at få dem løst.

  • Flere havde ønsker til forskellige forbedringer af ARA brugerfladen og GeoGIS. Inputtene tager vi videre i prioriteringen af hvad der skal laves i kommende releases.
    Nogle ønsker som går igen hos flere er:

    • En prøveoversigt hvor man kan se; hvad som er bestilt, hvilke prøver som mangler bestilling, PID resultater, status, leveringstider, laboratoriereferencenr ect.

    • En visning af hvad man netop har bestilt, og mulighed for at få det pr mail.

    • Mulighed for at oprette prøve med prøvedato i fremtiden.

    • Automatisk/nemmere opdatering af data end at skulle gå til projektfanen og trykke opdater

    • Forbedret hastighed på valg af prøver.

  • Mht kommunikation: Vi skal blive bedre til at gøre det klart hvor man skal henvende sig når der er fejl.

    • Vi overvejer en ’hjælp/support’ knap i ARA, så man nemt kan guides til en infoside.

    • Vi har opdateret kontaktinfosiden så man kan se hvem man skal kontakte indenfor forskellige emner.

    • Vi arbejder også sammen med ALS om at få deres ofte stillede spørgsmål omkring ARA, således at laboratoriet kan henvise til vores informationsside omkring typiske problemstillinger.

Opfølgning:

På baggrund af møderne, er vores plan for 2024 at vi arbejder med at konsolidere den nuværende ARA løsning, med forbedringer af brugerfladen.

Fokus vil være på at understøtte selve rekvisitions-processen. Herunder forbedring af filtrering og valg af prøver, og en prøveoversigt der bl.a. inkluderer visning af hvad der er bestilt af analysepakker og visning af PID resultater.



Yderligere ønskværdige funktioner i ARA der ligger ud over prøveregistrering og analyserekvisitioner, (til trods for at de hænger sammen med dette) er der ikke aktuelle planer om at sætte i gang. Dette omfatter ting som registrering af pejlinger og geologi.

Ny ARA release:

Vi kommer meget snart med en ny ARA release, med flere mindre forbedringer:

  • Bedre navigering mellem ordresiden og prøveoversigt (uden at man skal søge lokaliteten frem igen)

  • Kommentar til laboratoriet på enkelte prøver, skal nu angives ifm valg af pakker, og kan både ses og redigeres på ordresiden.

  • Valg af hastelevering via valgliste i 'rekvirer analyser' boksen stedet for at skulle skrive det i kommentar.

  • Forbedret hastighed på valg af prøver, som i dag er et problem på store sager hvor man skal vælge mange prøver

  • Forbedring af ordresidens venstre del: Automatisk udfyldning af ’kontakt vedr. ordre’ ud fra data fra geogis. Præudfyldt ’kontakt vedr. prøvetagning’ og automatisk udfyldt personreference fra data på projektet i GeoGIS.

  • Mulighed for at få sløjfede boringer (kaldet 'nedlagte prøvesteder') vist i punktoversigten.

  • Sortering af prøver på ordresiden efter prøvested og dybde



Mvh

Tom Birch Hansen

Region Midtjylland