Lokalitet stamdata

Introduktion
Skærmbilledet "Lokalitet stamdata" viser stamoplysningerne om lokaliteten. Lokalitetsstatus og matrikelstatus vises, og det er muligt at vedligeholde stamoplysninger.

 


Nr.

Navn

Funktionalitetsbeskrivelse

1

Lokalitetsnavn

Lokalitets-nummer

Journalnumre

Lokalitetsnavnet kan ændres. Lokalitetsnummeret kan ikke ændres. Når lokaliteten først er oprettet, er nummeret fastlagt. Hvis man vil give den et nyt nummer er man nødt til at oprette en ny lokalitet og slette den gamle (sletning kan kun udføres af brugere med administratorrettigheder).
Hvis man ændrer lokalitetsnavn eller journalnummer gemmes det gamle navn og nummer automatisk under pop-up'en "Tidligere journalnumre". Tallet i parentes på trykknappen viser antallet af linjer i pop-up (se nedenfor). I pop-up'en kan der tilføjes og slettes journalnumre og lokalitetsnavne.

2

Lokalitetsstatus og dato

Visning af lokalitetsstatus og dato for lokalitetsstatus.
Lokalitetsstatus afspejler den status som de aktive statusflader medfører. Hvis der f.eks. er en V2 flade og en udgået inden kortlægningsflade, så er V2 fladen worstcase og medfører en V2-status.
Datoen følger de regler, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning i forbindelse med den elektroniske indberetning.
Registreringsdato (der ses lidt længere nede) er også automatisk og viser, hvornår lokaliteten er oprettet i JAR.

3

Sagsbehandlere

Hovedsagsbehandler området viser, hvem der er ansvarlig for lokaliteten. Vedkommende får lokalitetens alarmer på skærmbilledet "Min status". Hvis man vil skifte hovedsagsbehandler, gøres det ved at åbne dropdown, hvorefter man får nedenstående, og en ny sagsbehandler kan vælges.
I samme dropdown vises initialer, navn telefonnummer samt en mailto funktion, som opretter en mail til den pågældende.


Hvis man vil tilføje yderligere sagsbehandlere, bruges knappen "Tilføj række" og tilsvarende, hvis man vil slette en tilknyttet sagsbehandler, vælges "Slet række"-knappen.

4

Version og MST validering

Version angiver om den version, man er på, er en "kladde" eller en "godkendt" udgave. "Kan indberettes til MST" angiver om valideringsprocedurerne er kørt uden fejl. Valideringsproceduren kan sættes i gang med den "grønne tragt" i ikon linjen.

5

GIS billedet

GIS billedet viser lokalitetens gældende statusflader. Ved at klikke på billedet åbnes et større billede. Her er det muligt at zoome ind og ud.

6

Aktiviteter

Dropdownfelt hvor alle lokalitetens aktiviteter præsenteres. Hvis man klikker på en linje i dropdownlisten skiftes til den pågældende aktivitet på skærmbilledet "Aktiviteter" (se kap. 5.)

7

Åbn i eksternt journalsystem

Knappen åbner den respektive sag i regionens ESDH system. Det er en forudsætning, at denne funktion er tilvalgt i regionen.

8

Bemærkninger

JAR's hovedbemærkningsfelt.
Alle bemærkninger skrives ind i toppen af feltet og skal indledes med sagsbehandler og dato.
Hvis man dobbeltklikker på feltet, kommer det op i stor størrelse.
Feltet kan ikke indeholde specialtegn så som < , >, &.

9

Sagsforløb

Feltet viser de vigtigste sagstrin og faser på lokaliteten. Lokal opsætning afgør, hvilke typer der vises.

10

Adresser og
Genberegning af matrikler og adresser

Hovedadressen er den adresse, der indberettes til DKjord og dermed Miljøstyrelsen. Den oprettes automatisk, når man opretter kortlægningssagstrin og defineres ud fra fladernes tyngdepunkt.
Hovedadressen kan redigeres via trykknappen "Øvrige adresser", hvor tallet i parentes angiver, hvor mange adresser lokaliteten omfatter.

 

 

 

 

Når man opretter nye adresser, skal man angive adressetypen. En lokalitet kan kun have én hovedadresse.

Genberegning af matrikler og adresser startes ved tryk på knappen. Genberegningen laver en beregning af hvilke matrikler, deres status samt de adresser som fladerne omfatter og gemmer eventuelle ændringer. Funktionen benyttes kun når der er sket matrikulære ændringer, eller hvor der ser ud til at være sket en fejl i den tidligere beregning.
Ved tryk på knappen fås en popup der viser, ændringer (se beskrivelsen af skærmbillederne under afsnittet om skærmbilledet "Sagsforløb", på siden Sagsforløb). Når en genberegning gennemføres, bliver der gemt et sagstrin i mappen "Genberegning" i sagsforløbskærmbilledet.

11

Relaterede lokaliteter

Hvis der findes flere lokaliteter på nogle af lokalitetens matrikler, vises de i denne pop-up. Antallet vises i parentes på trykknappen.

Det er muligt at oprette relaterede lokaliteter samt slette sammenknytningen. Desuden er det muligt at vise en af de relaterede lokaliteter ved tryk på "Hop til lokalitet".

12

Matrikler

Denne tabelvisning summerer op på de enkelte matrikler på lokaliteten. Matriklernes status vises sammen med nuancering og markerer, om der er andre lokaliteter på den enkelte matrikel. Indsatsområdekolonnerne viser, om der på matriklerne er offentlig indsats (disse oplysninger stammer fra fanebladet "Indsatsområde").
Matriklernes status afspejler worst case. Hvis der findes en "Godkendt version" af lokaliteten, hvor der er en V1 flade, og man på "Kladde versionen" har ændret denne flade til "Udgået efter kortlægning", så vil matrikelstatus fortsat have status V1. Dette skyldes, at der ikke må gives ukorrekte udtalelser om matrikelstatus, hverken via telefon eller via selvbetjeningsattesterne på hjemmesiden.

Ved dobbeltklik på en matrikel kommer man over på Matrikelstamdata, der er beskrevet særskilt i afsnit Matrikelstamdata og Ejendomsdata.