Trigger på Region Sj. GeoGIS database
I Region Sjælland er der pr. 11-11-2025 aktiveret en trigger der forhindrer godkendelse af analyseprøver, hvis der mangler indtagsangivelse på grundvandsprøver fra boringer.
Tanken er, at hvis man glemmer at angive indtag ved prøveoprettelse (gennem ARA), vil man blive gjort opmærksom på dette ved forsøg på godkendelse af analysen i GeoGIS.
Man undgår herved også denne fejl ved synk. til Jupiter.
Bemærk:
Vær opmærksom på, at MIP-sonderinger etc. hvor punkttypen er angivet som boring kan der opleves en godkendelsesfejl, da der default ikke oprettes indtag på MIP.
Løsning:
Opret et indtag for hver prøvetagningspunkt / dybde i MIP-sonderingen.
F.eks.:
Hvis man har en MIP-sondering der er 10 meter dyb og har taget en prøve for hver meter, skal man således oprette 10 indtag.
Hver af de udtagne prøver skal herefter tildeles det korrekte indtagsnummer (svarende til udtagningsdybden).
Med venlig hilsen
Region Sjælland