Dialog med rådgiverne - 4 årlige indberetninger af boringer til Jupiter
Kære rådgivere
Regionerne går med tanker om at bede rådgiverne om at indberette alle boringer inkl. boringsindretning og geologisk beskrivelse af jordprøver (men IKKE kemi) 4 gange årligt til Jupiter. Dvs., at man 4 gange årligt søger alle "egne" boringer etableret i de foregående 3 måneder frem i regionens GeoGIS2020 produktion, og synkronisere disse konkrete datatyper til Jupiter. Baggrunden for ønsket er, at der er en stor efterspørgsel på vores data ude i samfundet. Ydermere er der i henhold til Brøndborerbekendtgørelsen krav om at de pågældende datatyper på A-boringer indberettes inden for 3 måneder. Det er dog pt. uafklaret hvilke af vores boringer, som henregnes til A-boringer. Men idet Brøndborerbekendtgørelsen står overfor en revision i løbet af 2022-23, som formentlig gør det lovpligtigt at indberette alle boringstyper, er det ekstra relevant at skabe en praksis omkring regelmæssig indberetning.
Regionernes GeoGIS gruppe påtænker at have en drøftelse med rådgiverne om dette på næste GeoGIS Webinar d. 18. januar 2022. I bedes derfor tænke over, hvad i kunne have af feedback på denne nye arbejdsgang. Især i forhold til timing af jeres arbejdsopgaver med at oprette boringer, jordprøver og placering (X, Y og Z) i regionernes GeoGIS2020 produktion.
Med venlig hilsen
Den tværregionale GeoGIS gruppe.