Webinarer om GeoGIS2020 funktionalitet

Regionerne barsler med et koncept for at holde et par årligt tilbagevendende webinarer om GeoGIS2020 funktionalitet. Selve konceptet ligger ikke fast endnu. Det kommer bl.a. an på hvad rådgiverne ønsker.

Det kan være rettet mod:

Projektlederen - der ønsker visualiseringer til rapporter eller tolkning,

Medarbejderen - der indtaster/indlæser data,

GeoGIS2020 specialisten - der ønsker at få udvidet horisonten på muligheder etc.

Det kan være en blanding rettet mod en konkret faggruppe eller med et overordnet tema såsom anvendelse af GeoGIS2020 i felten. 

Regionerne har i fællesskab oprettet et public ”Trello board” hvor en råliste med potentielle emner for webinarer kan ses.

Hvis du som rådgiver har emner, du ønsker gennemgået, kan du sende disse til din regionale GeoGIS2020 kontakt, eller indtaste disse i Google Sheets tilmeldingen (se link herunder) i fanen emner.

Disse emner vil blive tilføjet Trello boardet. Hvis der er emner, som Regionerne ikke selv kender svaret på, sørger vi for at kontakte Brian Sørensen (Rambøll) for et svar, så vi kan præsentere en løsning på Webinaret. 

……Hvem ved måske snakken går på webinaret, og vi også får drøftet fremtidig funktionalitet, som vi kan tage med ind i udviklingsplanen for GeoGIS2020.

https://trello.com/b/KF65sae4/emner-til-webinar-geogis

Idéen er, at webinarerne bliver meldt ud i så god tid, at alle der ønsker at deltage ikke i forvejen er optaget, og derfor kan blokere kalenderen.

Foreløbig planlægger vi et webinar d. 2. februar og 2. marts 2021. Længden af webinaret er ikke fastlagt endnu, men vi tænker umiddelbart 1-2 timer. Der er oprettet et Google Sheets, hvor folk kan melde sig til.

Deadline for tilbagemelding er d. 18. december 2020.

I slutningen af 2020 vil der blive sendt en kalenderaftale ud til de tilmeldte. 

Link til tilmelding

Med venlig hilsen

Den tværregionale GeoGIS gruppe