Søgning og navigation
Der er flere måder at søge oplysninger frem i JAR.
Quick-søgning:Hvor man slår et lokalitetsnummer op.
GIS søgning:Søgning via kortopslag
Tekstsøgning: Simpel søgning på tekstfelter
Advanceret søg:Avanceret søgning på tekstfelter
Navigator:Hvor man kan slå en eller flere lokaliteter op.
Desuden er der en søgning på offentlige website til ejendomsforespørgslerne fra borgerne og ejendomsmæglere.
Quick-søgning
Bruges til hurtigt at finde en lokalitet når lokalitetsnummeret eller lokalitetsnavnet kendes. Anvendes når man har et unikt søgekriterium (eks lokalitetsnummer). Det returnerer kun et resultat.
På JAR knapbjælke klikkes på knappen og følgende pop-up vises:
Nr. | Navn | Funktionalitet |
| Lokalitetsnummer | Indtast et lokalitetsnummer og tryk på SØG eller Enter og stamdatasiden for den indtastede lokalitet vises. |
| Generisk søg | Indtast i feltet 'generisk søg' og der søges i felterne lokalitetsnavn, lokalitetsnummer, adresse, hus nr. og journal-nummer både nye og gamle. |
1 | Resultatfelt | Her vises evt. fejl, hvis lokaliteten ikke kunne findes. |
Tekstsøgning
Man kommer til søgefunktionerne via dropdown i toppen under "Søg".
Her kan man søge i JAR via simpel tekstsøgning i et udvalg af felter.
Nr. | Navn | Funktionalitet |
1 | Generisk søg | Her søges efter det angivne i både lokalitetsnavn og lokalitetsnummer og muligvis også i andre felter. |
2 | Hjælpeknapper … | Knapperne med tre prikker bruges til at hjælpe med udfyldelse af feltet. Indtast først tre tegn og tryk dernæst på knappen. Herefter fås en dropdown, hvorfra man kan vælge værdien, man vil søge efter. |
3 | Søg | Når man har indtastet kriterierne trykkes Søg, hvorefter resultatvisning vises. (se resultatvisning - kap. 1.4.5). |
3 | Slet | Nulstiller søgeformularen |
4 | Gemte søgninger | Her vises gemte søgninger. Ved dobbeltklik åbnes avanceret søg med kriterierne, der ligger defineret i de gemte søgninger. Herefter kan man justere og køre søgningen. Ønskes det at tilføje noget til de gemte søgninger, skal det gøres fra resultatvisningen. |
Avanceret søg
Fungerer lidt som almindelig tekstsøgning, men der er her mulighed for at definere OG / ELLER i kriteriet mellem søgefelterne, og større end, mindre end og lignende kan bruges. Desuden kan der søges i flere forskellige felter end ved almindelig tekstsøgning. Desværre er der ikke samme hjælpefunktioner som ved almindelig tekstsøgning.
Nr. | Navn | Funktionalitet |
1 | søgekriterier | Her angives søgekriterierne. I dropdown yderst til venstre kan søgefeltet vælges. |
2 | Tilføj søgekriterier | Bruges til at tilføje et søgekriterium. Vælg feltet i dropdown og tryk Tilføj. Herefter kommer feltet med i søgekriterierne (øverst på siden). Når disse dropdowns anvendes får man indholdet af valglisterne vist og kan vælge. |
3 | Søg | Når man har indtastet kriterierne, kan man trykke Søg, hvorefter resultatvisningen vises. |
3 | Slet | Nulstiller søgeformularen |
GIS søgning
GIS søgning benyttes til at fremsøge lokaliteter via et kort. GIS søgningen benyttes med fordel, når man vil se lokaliteter, der ligger på eller omkring en bestemt adresse eller matrikel. Søgningen kan kombineres med "tekstsøgning, avanceret søgning og resultatvisning".
Bemærk at GIS-søgninger ikke kan gemmes.
Yderligere beskrivelse se afsnit om Gis funktioner
Resultatvisning
Når man søger lokaliteter enten ved brug af tekstsøgning, avanceret søg eller GIS-søgning, kan man få resultatet af sin søgning vist på en oversigt. Denne oversigt vises på resultatvisning skærmbilledet:
For at komme til resultatlisten for en tidligere udført søgning vælges Søg -> Resultatvisning.
Skærmbilledet er opdelt i to dele. Resultatlisten til venstre viser liste med de fundne lokaliteter. Højre del "valgte", bruges til at udvælge lokaliteter fra resultatlisten til videre arbejde i JAR.
Nr. | Navn | Funktionalitet |
1 | Resultatlisten | Viser de lokaliteter (og deres matrikler) som opfyldte søgekriterier fra enten tekstsøgning, avanceret søgning eller GIS søgning. For at vælge en lokalitet til videre arbejde dobbeltklikkes på lokaliteten og Stamdata (se kap. 2.1) for denne åbnes. |
| Fjern dubletter | Ønskes det, at reducere resultatliste så kun en lokalitet pr. række vises, trykkes på "fjern dubletter". |
| Overfør til navigator (knap under resultatlisten) | Ønskes det, at arbejde videre med alle fundne lokaliteter kan man trykke på "overfør til navigator" (under resultatlisten). Herved lægges resultatlisten ind i navigatoren. Den første lokalitet vises. |
2 | Valgte | Viser de udvalgte lokaliteter fra søgeresultatlisten, som man vil arbejde videre med i JAR.For at vælge lokaliteter fra resultatvisningen til videre arbejde skal man bruge knapperne: |
| Overfør til navigator (knap under valgte) | Ved at trykke på "overfør til navigator" (under listen 'valgte'), overføres de udvalgte lokaliteter til navigatoren. Den første lokalitet vises. (læs mere om navigatoren i kap. 1.4.6) |
| Overfører søgeresultatet til Excel | |
| Generer en rapport ud fra de udvalgte lokaliteter i listen 'valgte' (ikke fra lokaliteterne i søgeresultat listen) | |
| Det er muligt at gemme søgekriterierne således, at brugeren senere kan fremsøge igen. | |
| Gør ingenting. Bliver fjernet i en fremtidig version. | |
| Viser de valgte lokaliteter fra 'valgte' listen på et GIS kort. |
Søgning via navigator
Navigatoren viser resultatet af en tekstsøgning eller GIS-søgning, og gør det nemt at bladre imellem de fundne lokaliteter.
Navigatoren kan også bruges som quick-søg, ved søgning på lokalitetsnummer.
Man kan også taste en del af lokalitetsnavn eller del af lokalitetsnummer, hvorefter navigator-dropdown vil fyldes med alle lokaliteter, som opfylder det søgte kriterium.
Piletasterne > og < kan bruges til at bladre imellem lokaliteterne.
Klik på ikonet til venstre for navigator-dropdown for at nulstille navigatoren.